Projekt Villa Højbo

Projekt Villa Højbo

 

 

Projekt Villa Højbo er en vision om at bygge et ægte træhus, der er vedligeholdelsesfrit i minimum 40 år. Byggeriet startede i marts 2015 og forventes at stå klar til indflytning ultimo 2016.

 

Idéen om huset bærer på ønsket om et moderne hus, der lever op til alle energikrav - men uden mekanisk ventilationsanlæg, da huset skal være i stand til at ånde naturligt.

 

Villa Højbo bliver monteret med Ventilationsvinduet (klik og læse mere) - et vindue der giver trækfri ventilation ved at opvarme luften mellem to isolerede glaslag. I et moderne hus kan forventes et varmetilskud på optil 25 % - hovedsagligt i for- og efterår.

 

Øvrig opvarmning sker via et 10 m2 solfangeranlæg fra Sonnenkraft med tilhørende 600 liters buffertank. Anlægget er dimensioneret til også at kunne bidrage til opvarmning af huset. Centralt i huset mures en masseovn, der i vinterhalvåret vil være den varme kerne i huset.

 

Vi vil løbende opdatere om byggeriets fremskridt og vores oplevelse af de løsninger, vi arbejder med. Følg med i byggeriet på vores Facebook-side - og kontakt os gerne, hvis byggeriet fanger jeres interesse - klik for at komme til vores Facebook-side.